mandag den 24. juni 2013

Kanelmuffins

Det er virkelig en af mine yndlingskager det her. Haha, det siger jeg om dem alle. Men den her ER altså virkelig god, især glasuren. 
Mine veninder elsker den og det samme gør min familie, så den bliver ofte bagt til fødselsdage :)
Til ca. 20 muffins
125 g margarine 
400 g sukker
400 gram hvedemel
2 tsk natron (eller 4 tsk bagepulver ca)
4,5 tsk stødt kanel
1/2 l kærnemælk 

Glasur
40 gram margarine 
250 flormelis
2,5 tsk vaniljesukker
5 spsk færdiglavet stærk kaffe
1,5 spsk usødet kakao

Tænd ovnen på 185 grader i en varmluftsovn. 
Smelt margarinen og bland med håndmikser sukkeret i en stor skål. Når det er pisket sammen til en lind masse, kommes kærnemælken i lidt efter lidt. 
Derefter kommes hvedemel, natron/bagepulver og kanel i dejen langsomt. Det bør sigtes i, for at undgå klumper i dejen. 
Når dette er gjort og dejen er blandet sammen, kommes den i muffinsforme og bages i ovnen i 15-20 minutter. Man skal holde lidt øje med det, da muffins ikke må bages for meget, da de så bliver meget tøre :)

Når kagerne er afkølet, gør man ingredienserne til glasuren klar. Først smeltes margarinen langsomt og så tages den af blusset. Kom så vaniljesukker, kaffe og usødet kakao i og rør. Til sidst kommes flormelis i og rør godt. 
Hvis flormelisen smeltes, bliver glasuren ikke cremet. 

Men, det er en utrolig lækker kage, som helt klart bør laves :)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar