fredag den 26. juli 2013

Træning

Jeg har efterhånden trænet i 2 år, sådan mere 'seriøst' end da jeg var lidt yngre. Da jeg startede i gymnasiet satte jeg mig for, at jeg ville i god form, for jeg ville simpelthen ikke være den eneste i ringe form, da jeg går på en idrætslinje. Derfor meldte jeg mig ind i et fitness center og nu træner jeg styrketræning 3 gange om ugen og løber 2 gange om ugen - og jeg elsker det!

Sund mad og træning har virkelig fået en stor betydning for mig. Jeg har det bedst både psykisk og fysisk, når jeg spiser sundt og får rørt mig. Jeg er egentlig meget stolt af, hvad jeg har opnået, for da jeg vejede mig i morges sådan cirka for første gang siden jeg startede på gym (2 år siden), var vægten 5 kg mindre end dengang! Wuhu. Jeg har valgt ikke at veje mig, fordi jeg har ikke været ude i at det var nødvendigt at jeg skulle tabe mig og derfor har jeg heller aldrig talt kalorier..
Min 'mission' var, at jeg skulle i god form, og det må jeg sige, at jeg er kommet - jeg er endda blivet lidt afhængig af min træning :)




 Jeg har ikke skrevet dette indlæg for at få opmærksomhed, men det ER okay, at være stolt af sig selv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar